Hvor meget koster en god gaming PC?

Det er umuligt at give ét konkret tal, da der er mange faktorer som spiller ind. For langt størstedelen af gamere, vil beløbet ligge et sted mellem 5.000 kr. og 20.000 kr. Dette er selvfølgelig et meget stort spænd, og isoleret set, er det ikke specielt brugbart. Derfor vil vi forsøge at forklare, hvad du får for dine penge, så du kan tage den rigtige beslutning. I grove træk er der 3 ting, som har indflydelse på, hvor meget du bør betale for en gaming pc. De 3 ting er henholdsvis, hvilke spil du ønsker at spille, hvilken grafik og opløsning du ønsker, og hvor høj FPS (frames per second) du ønsker.

Hvilke spil ønsker du at spille?

Der er stor forskel på, hvor meget kraft, forskellige spil kræver af din computer. Derfor er der mange spil, hvor du ikke vil mærke en stor forskel, mellem en billig og en dyr gaming computer, da den billige allerede har tilstrækkelig kraft.
Spil som CS:GO, Fortnite, Valorant osv. er ikke specielt krævende spil, og du kan derfor ofte ”nøjes” med en billig computer. Andre kategorier, som f.eks. store openworld RPG’er, vil dog typisk være meget mere krævende, og er en god spiloplevelse ikke en garanti, hvis du køber en billig gaming computer.

Grafiske indstillinger og opløsning

Der er ufatteligt mange kombinationer af hardware, og derfor giver PC spil muligheden for at tilpasse de grafiske indstillinger, så de kan køre på flest mulige computere. Jo højere du ønsker de grafiske indstillinger, jo dyrere bliver din PC. For nogen er god grafik helt essentiel for indlevelsen, hvorimod andre ikke tillægger grafik stor værdi.
Din skærms opløsning påvirker også grafikken. En højere opløsning, betyder at der er flere pixels på skærmen, og den dermed kan genere mere detaljerede billeder. Dette betyder dog også, at en højere opløsning, betyder at du har behov for en mere kraftfuld computer, og dermed også en dyre computer. 1080p er stadig den mest udbredte opløsning, men 2k og 4k bliver mere og mere populært. Derfor er det vigtigt at vide, hvilken skærm du har, eller ønsker at købe, før du køber en gaming computer.

FPS

FPS, som navnet også antyder, beskriver hvor mange billeder i sekundet, som computeren kan generere, i et givet spil. Man ønsker en høj FPS, da spillet føles mere flydende, og generelt betyder en bedre gamingoplevelse. I hurtige spil, som f.eks. CS:GO og fortnite, hvor reaktionstid og præcision er vigtigt, er det en fordel med høj FPS. I langsomme spil, som f.eks. mange strategispil, er det dog mindre vigtigt. Det afhænger også af, hvordan man ønsker at spille. Hvis man tager det meget seriøst, og ønsker at konkurrere i esport, vil det være en fordel med meget høj FPS. Derfor vil det være en god idé at bruge penge på en kraftfuld computer, selv hvis det ikke er de mest krævende spil, da du dermed kan opnå en fordel.

For at opsummere, så kan du nøjes med en billig computer, hvis du ikke spiller krævende spil, ikke ønsker god grafik og opløsning, og ikke har behov for høj FPS. Hvis du derimod ønsker at spille krævende spil, med høje grafiske indstillinger i 4k, og samtidig have høj FPS, så bliver gaming computeren dyr.
Dette er selvfølgelig de to ekstremer, og langt størstedelen ligger et sted herimellem. Jeg vil anbefale at man kigger på benchmarks, af computerens processor og grafikkort, for at undersøge, hvor mange FPS en given computer vil få i forskellige scenarier. Herefter må det være en personlig vurdering af at finde en balance mellem budget og spiloplevelse. En anden metode er at benytte dangaming.dk, som har lavet en ”gaming PC guide”, hvor du bare vælger dine favoritspil, hvorefter du får anbefalet gode gaming computere.